Skip til hoved indholdet
    Hjem Dagplejen Dagplejerne Pernille Gerner Jørgensen

Pernille Gerner Jørgensen

Om mig

Jeg hedder Pernille og jeg er årgang 1991. Jeg bor i et parcelhus centralt i Assens på et lukket vænge, hvor jeg har en dejlig aflukket have med plads til en masse leg. 

Min familie består af min søn, Oscar, fra 2014, min kæreste Stefan, samt hans to børn, Silje fra 2014 og Sylvester fra 2017. 

 

Som dagplejer lægger jeg vægt på 

Jeg lægger stor vægt på at børnene har så tryg og rolig en hverdag som muligt. Derfor gør vi mere eller mindre det samme hver dag, således hverdagen bliver genkendelig. Vi kommer udenfor hver dag, det kan være på en tur eller leg i haven, hvor vi virkelig kan få brugt vores kroppe. Vejret er det der afgør hvor længe de små poder har lyst til at være ude. Vi leger også inde, både rolige lege, og lege hvor vi kan bruge kroppen. Da jeg ser hele dagen som værende læring er børnene med til hverdagens gøremål såsom at dække bord, tage af bordet og rydde op. Vi leger med hinanden for at skabe et fælleskab, vi øver os i selv at tage tøj af og på for at styrke og udvikle egne kompetencer. Vi taler sammen og synger mange sange. Dagen er altid indrettet og formet med børnene i fokus, da de er det vigtigste. Derfor kan en plan hurtigt blive ændret, så det giver mening for alle børn. 

Jeg ser også samarbejdet med jer forældre som en meget vigtigt del af barnets hverdag. Har vi et godt samarbejdet, hvor I føler tryghed ved mig, vil det smitte af på jeres barn og skabe tryghed hos dem. 

 

Uddannelse/Kursus

  • Uddannet frisør
  • Kursus om for tidligt fødte børn
  • Førstehjælp
  • Interkulturelt kursus
  • Sprogklar

 

Husdyr

Vi har en lille hund, og i haven findes der høns og kaniner som børnene, til stor glæde, hjælper med at passe. 

 

Legestue

Jeg er med i en legestuegruppe der hører til i Fuglereden, hvor vi har et rigtig dejligt lokale med god plads. Legestuen er heldags, så børnene skal afleveres og hentes der. Legestuen indeholder en stor skøn legeplads hvor alle sanser kan udfordres.

Dagtilbuddene i Assens-området
Pilehaven 93
5610 Assens

Telefon: 64 74 66 79

Nyttige links