Skip til hoved indholdet
    Hjem Børnehaven Østerled Faste traditioner og aktiviteter

Faste traditioner og aktiviteter

Årsfest

Onsdag før Kristi himmelfartsdag afholdes der sommerfest for både voksne & børn i Dagtilbuddene i Assensområdet. Festen afholdes i Østerled.

Sommerfesten er for alle, både dagpleje og børnehuse. Festen arrangeres af forældrebestyrelsen.

Fastelavn

Hvert år til fastelavn slår vi katten af tønden og alle er klædt ud. 

Påske

Sidste fredag inden påskeferien, spiser alle børn æggekage, tomat og agurk på rugbrød.

Blomsterfestival

Hvert år til maj holder vi blomsterfestival. Jeres barn medbringer en blomst og er selv med at plante ud i havekrukkerne og blomsterkasserne på legepladsen.

Gæste/Bedstedag

En gang om året holder børnehaven gæstedag i forbindelse med Skt. Hans. Her har dit barn mulighed for at invitere gæster/bedsteforældre med ind i børnehaven.

 

Fælles julefest

Hvert år arrangerer forældrebestyrelsen en julefest. Festen foregår i Krummeluren og er for alle børn der er indmeldt i Dagtilbuddene i Assens-området. 

Forældre deltager sammen med sit barn i festlighederne. Der er små aktiviteter rundt på legepladsen, ligesom at julemanden kigger forbi.

Jul

I december julehygger vi og stuerne pyntes.  Børnehaven afholder fælles morgenforældrekaffe, hvor alle forældre og børn er velkomne. Fløjterne går Lucia i kirken og der er ligeså en børnegudstjeneste i december.

Fødselsdage

Vi fejre gerne dit barn med sang og hurra. Dit barn er velkommen til at medbringe noget spiseligt til at dele ud. Dette kan eksempelvis være enten is eller hjemmebagte boller, kage, pølsehorn etc. 

Dagtilbuddene i Assens-området
Pilehaven 93
5610 Assens

Nyttige links