Faste aktiviteter og traditioner
Årsfest
I september afholdes der sommerfest for både voksne, børn og personale. Dette foregår som regel fredag, hvor hver familie medbringer enten en picnickurv eller en ret til en fælles buffet.
Sommerfesten er for alle i Dagplejen og Børnehusene i Assens by.
Fastelavn
Hvert år til fastelavn slår vi katten af tønden og alle er klædt ud.
Blomsterfestival
Hvert år til maj holder vi blomsterfestival. Jeres barn medbringer en blomst og er selv med til at plante ud i havekrukkerne på legepladsen.
Gæstedag
En gang om året holder vuggestuen gæstedag i forbindelse med Skt. Hans.
Jul
I december julehygger vi og stuerne pyntes. Sammen med børnehaven og i forbindelse med Lucia afholdes der juleklip, hvor de ældste børnehavebørn går Lucia og der spises æbleskiver. En af dagene i december afholdes der børnejulefrokost, hvor der spise dansk traditionel mad med et tvist af kokkens fantasi.
Fødselsdage
Når Jeres barn har fødselsdag fejrer vi det på stuen med flag og sang. I er meget velkommen til at tage noget spiseligt med. Dette skal være indpakket enkeltvis eks figenstang, ostehaps, rosiner eller lign.
Vuggestuen har en nulsukkerpolitik, hvilket betyder, at der ikke serveres sukkerholdige fødevarer.