Naturbørnehaven Krummeluren

Naturbørnehaven Krummeluren

Vi ligger i starten af Assens by med en skøn beliggenhed, tæt på stranden, Brunebjerg, skoven, biblioteket og byen. Krummeluren er en naturbørnehave med et lille dyrehold, hvor børn og forældre er en aktivt del i pasningen. Krummeluren lægger stor vægt på udendørs aktiviteter året rundt og i alt slags vejr. Vi vægter samvær omkring bålet og bålmad, som giver god mulighed for ro og fordybelse. Hos os vil vi gerne udforske naturen og gå på opdagelse i den. Vores legeplads byder på mange forskellige læringsrum, hvor dit barn har mulighed for at udvikle sig intellektuelt, socialt, sprogligt og motorisk. Vi har også en stor gymnastiksal, som bruges til forskellige motoriske læringsaktiviteter.