Rikke Pedersen
Lidt om mig selv:
Jeg hedder Rikke og jeg er fra årgang 1990.
Lige inden jeg blev dagplejer, har jeg arbejdet i Haarby børnehus i ca. 1 års tid, hvor jeg var vikar i børnehaven og senere fast vikar i vuggestuen
Jeg bor i Assens sammen med min samlever Mathias og vores 2 piger, Alma som er fra årgang 19 og Asta som er fra årgang 22. og så har vi en gammel kat (Gunnar) som er stille og rolig.
Som dagplejer ligger jeg vægt på:
Det vigtigste for mig er, at skabe en tryg tilknytning til det enkelte barn, hvor jeg har fokus på nærvær, omsorg og at barnet bliver set og hørt, så barnet får de bedste muligheder for, at kunne trives og dermed udvikle sig. Det er ligeledes vigtigt for mig, at have en god dialog/samarbejde med jer forældre, så I kan føle jer trygge, når i aflevere jeres barn hos mig.
Jeg holder af, at komme ud i den friske luft sammen med børnene, hvor de rigtig kan udforske naturen og bruge alle deres sanser og hvor vi kan snakke om de ting vi ser, høre og føler på turen.
Vi leger både inde og ude, synger, læser og lærer at dele ting, vente på det bliver ens tur og hjælper hinanden, er alt sammen med til, at skabe gode relationer og venskaber.
Legestue
Hver torsdag går vi i legestue i fuglereden, her afleverer og henter man sit barn.
Vi mødes med 3 andre dagplejer og deres børn. Legestuen har et fint inde og ude areal, hvor der god plads, til at børnene kan gå på opdagelse. Legestuen er en god mulighed for at danne nye relationer og venskaber og børnene lærer de andre dagplejer at kende, som er en god ting, når de skal i gæstedagpleje.