Skip til hoved indholdet

Jytte Andersen

Om mig

Jeg hedder Jytte og bor i Salbrovad sammen med min mand Finn. Vi har to voksne børn og to børnebørn. Jeg har været dagplejer siden 1992.

Jeg har gode muligheder for, at børnene kan udfolde sig, både inde og ude på min store legeplads.

Som dagplejer lægger jeg vægt på

Jeg lægger vægt på, at alle skal have en god dag, med masser af tryghed, nærvær, omsorg, hygge og sjov og hvor der er plads til alles forskelligheder og behov. Jeg lærer børnene små tegn, der hjælper med at forstå jeres barns ønsker og behov, før det lærer at tale.

Jeg elsker motorik, sang og bevægelse, jeg har mange bobles, som flittigt   bliver brugt hver dag, på forskellige måder, alt efter alder.

Børnene har god tid til at øve sig i, at gøre tingene selv f.eks. tage tøj og fodtøj af og på, hjælpe hinanden, vaske hænder, børste tænder, hjælpe til med bord dækken osv. Jeg gør hvad jeg kan for, at gøre børnene så selvhjulpne som muligt, så de bliver børnehave klar.

Kan og vil selv = Må selv.

En typisk dag i min dagpleje

Når vi alle er samlet, spiser vi lidt formiddagsmad og snakker om de ting, som optager os lige den dag og finder ud af, hvad vi skal bruge resten af dagen til.

Vi kan rigtig godt lide, at cykle i vores ladcykel - til skov og strand eller den store legeplads i Turup eller bare ud i det blå. Vi leger også i haven eller gå en tur og gerne sammen med en anden dagplejer og hendes børn. Vi kan også rigtig godt lide at bage, tegne, synge, danse, samle puslespil, læse mm.

Morgen/formiddag

Formiddagsmad ved 8.30-9.00 tiden. Brød – frugt – vand.

Middag/frokost

Ved 11.00 – 11.30 tiden. Rugbrød – grøntsager – mælk.

Eftermiddag

Eftermiddagsmad efter middagssøvnen. Frugt – brød – vand.

Uddannelse/kurser

  • Kurser i forbindelse med min tid i dagplejen
  • Førstehjælp
  • Sprogklar
  • Grundkursus som dagplejer
  • Motorikkursus

 

Husdyr

Vi har ingen husdyr

Legestue

Fredag er vi i heldags legestue, vi er fire dagplejere, som mødes med vores børn. Vi hygger med mad, sang, leg, både inde og ude på legepladsen sammen med børnehaven.

Nogle gange går vi på bondegården og besøger kørerne eller i gymnastiksalen og laver motorik baner.

Dagtilbuddene i Assens-området
Pilehaven 93
5610 Assens

Nyttige links