Berit Rasmussen
Om mig
Jeg hedder Berit Rasmussen. Jeg startede som dagplejer i februar 2007.
Jeg bor i Assens. Jeg har to piger fra hhv. 2002 og 2004.
Jeg har et dejligt legeværelse til børnene samt en skøn have med god mulighed for masser af leg.
Som dagplejer lægger jeg vægt på
I mit arbejde som dagplejer lægger jeg stor vægt på tryghed, nærvær og omsorg. At skabe en god tilknytning til børnene. Forældresamarbejdet er mindst lige så vigtigt. Et godt forældre samarbejde skaber også tryghed for børnene.
Hverdagen hos mig er sammensat af aktiviteter, der er tilpasset børnenes alder. Det kunne være at tegne, lege med perler, male, synge sange med fagter, læse bøger/se billeder, bygge store tårn med klodser m.v.
Jeg har også mulighed for at cykle en tur med ladcykel og bare køre på opdagelse ud i det blå.
God leg udenfor i legehuset eller sandkassen eller lege haven med gynger, rutsjebane, vippe. Lege gemmeleg eller måske udforske hvilke dyr, der gemmer sig i jordbunden.
Min hverdag er ikke ret tit planlagt, men afhænger af hvad børnene er til, når de kommer.
Det er vigtigt for mig, at støtte og hjælpe børnene til at blive selvstændige væsner. Skabe gode sociale relationer til de andre børn, hjælpe og guide dem til at blive selvhjulpne, bl.a. tage sko/tøj af og på selv.
En typisk dag i min dagpleje
En typisk dag hos mig starter med, at børnene har mulighed for at komme og spise morgenmad. Morgenmaden kunne f.eks. være havregrød/gryn med mælk. Nogen børn har måske brug for at blive puttet til lur i barnevognen om formiddagen.
Når alle børn er kommet, spiser vi formiddags mad. Det er som regel brød og frugt.
Derefter er alle klar til dagen og jeg finder mulige aktiviteter til dagen.
Til middag spiser vi rugbrød med pålæg. Jeg forsøger at finde forskelligt pålæg, så børnene får forskellige smagsoplevelser.
Derefter skal alle børn have deres middagssøvn. Børnene sover så længe, de har brug for. Det er vigtigt for deres udvikling og for at kunne modtage ny læring.
I dagplejen hos mig har jeg barnevogn dyner, puder, seler m.m, som I må bruge, når jeg passer jeres barn.
Uddannelse/kurser
- Førstehjælp
- Sprogklar
- Kurser i forbindelse med min tid i dagplejen
Legestue
Vi er i legestue en gang om ugen. I øjeblikket er legestuen om fredagen. Vi har heldags legestue, dvs. vi møder ind i legestuen om morgenen og modtager børnene der og er hele dagen i legestuen. Børnene bliver hentet i løbet af eftermiddagen.
Vi laver forskellige aktiviteter, når vi er i legestuen. Det kunne f.eks. være at tegne/male, vi synger, laver motorikbane eller går i gymnastiksalen på Salbrovadskolen. Vi arbejder også tit med læreplaner.
Legestuen ligger ved børnehaven i Salbrovad, hvor vi også benytter det skønne udeområde med legeplads og går ture evt. på bondegården, hvor vi ser på kørerne.
Det er dejligt at mødes med kollegaerne i legestuen. Det er også godt for børnene, at møde de andre børn og voksne. Når børnene møder de andre dagplejere og deres børn, kender de også hinanden, hvis de skal bruge gæstepleje.
Vi dagplejere får god sparring med hinanden samt gode råd og snak om dagligdagen.