Børnehaven Krummeluren

En god madpakke

I Børnehaven Krummeluren vil vi gerne lære børnene at spise sundt og varieret kost.

Madpakkehånden med dens fem fingre er en enkel huskemodel for, hvad der skal i madpakken.

En lækker, varieret og sund madpakke indeholder varer fra fem madvaregrupper – en for hver finger. Hånden består af:

  • Brød – helst rugbrød eller fuldkornsbrød
  • Grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg
  • Pålæg – kylling, kød, ost eller æg
  • Fisk – mindst en slags fiskepålæg
  • Frugt – det friske og søde

 

Nulsukkerpolitik

I Krummelurens Børnehave har vi en nulsukkerpolitik.

Det betyder, at der ikke indtages mad og drikke, der indeholder sukker.

Du kan derfor ikke give dit barn mad med i madpakken, der indeholder sukker f.eks. kage, slik, pålægschokolade, yoghurt, juice, saftevand, mælkesnitter, osv.

Vi forventer, at dit barns madpakke indeholder en sund, nærende og varieret kost.

Ønsker du at tilføje noget ekstra lækkert til madpakken kan det f.eks. være tørret frugt, frugtstænger, ostehaps, mandler eller nødder.